Til stede: Ib, Lisbeth, Thorbjørn, Nanna, Maria, Lene,
Søren, Jonas, Stine S., Stine, Malene, Sissel og Janne.
Afbud: Signe, Judith.
Ad 1): Godkendelse af referat fra sidste møde
Ad 2): Valg af referent
Stine S. valgt til referent.
Ad 3): Nyt fra formanden
-På vegne af Pernille, som er frugt-chef, orienterede
Søren bestyrelsen om, at frugtordningen fungerer godt, men at det nogle gange
halter med at få nye børnehavebørn med i ordningen. Listen over børnehavebørn,
som skal være med i frugtordningen bliver nu opdateret. I efteråret har det
været nogle misforståelser omkring leveringen af frugt mellem leverandøren og
os, ligesom regningerne har været større end forventet. Mht. leverance om
mandagen har Ib talt med leverandøren, som har lovet at levere frugten inden
kl. 12 om mandagen.
-Vedrørende legeplads-problematikken har Søren
siden sidste bestyrelsesmøde kontaktet kommunen for at få begrundet, hvorfor vi
ikke kan træde ud friareal-ordningen, hvor legepladspladsen er åben for
offentligheden. Ved brev af 13. januar 2012 begrunder kommunen afslaget med, at
kommunen har en generel politik om at åbne legepladserne.
Ad 4): Nyt fra institutionen
-Omkring legepladsen oplyste Ib, at vi har valgt
at overgå til en ordning, hvor vi selv sørger for oprydning/rengøring i stedet for
at kommunen står for rengøringen. Børnehaven får til gengæld dækket udgifterne
i form af et tilskud på 50.000 kr. årligt (udover de 15.000 kr., som vi i
forvejen får til dækning af slitage). Vi vil blandt andet bruge pengene på flere
timer til vores gårdmand Cezar.
-Virksomhedsplanen for 2012 bliver stort set den
samme som for 2011. Der arbejdes på en ny virksomhedsplan, der vil være klar
til 2013.
-Fællesrummene og personalerummet skal shines up
med nye møbler. I det store fællesrum ved siden personalerummet er det planen
at lave en funktionsopdeling med skillevægge, således at der i et område vil
være et ”børnehjørne” og i et andet blive placeret en voksensofa, hvor de
voksne skal hvile. For den anden afdeling arbejdes der på at finde en lignende
indretningsløsning.
-For så vidt angår Bøgen har der været
ansættelsessamtaler med 4-6 stykker, men ikke nogen med de rette kompetencer.
-Alt vedrørende skybrud og oversvømmelse i
kælderen er afsluttet. Nu skal det blot afklares, i hvilket omfang rummet skal
bruges.
-Udover en afløser for Charlotte på Bøgen, skal
der findes en afløser for Jannie, som starter uddannelse og for Helga fra Birken,
som skal på barsel.
Ad 5): Opsamling efter forældremødet
-Ib forklarede, at referat fra debatgrupper fra
forældremødet i Rosenhaven den 26. oktober 2011 vil indgå i det forestående
arbejde med udarbejdelse af virksomhedsplaner. De enkelte bidrag blev
gennemgået. Debatgruppen om fri leg – åbne døre, handler blandt andet om, at
der kunne være behov for at skabe flere ”øer” til fordybelse og ro, aldersopdeling,
øget sikkerhed og bedre modtagelse om morgenen. Med hensyn til sikkerhed, er
der efter forældremødet indført lukkede døre mellem de to bygninger, som virker
efter hensigten. Vedrørende modtagelsen om morgenen åbner stuerne nu på skift,
hvilket skaber større ro omkring modtagelsen, fordi der både er tilbud om
morgenmad og legetøj, ligesom personalet er samlet og ikke spredt ud på
fællesarealerne.
-Maria oplyste, at personalegruppen desværre ikke
har drøftet indholdet af referatet endnu, men at det er planen, at det skal
vendes ved næste møde.
-Ib spurgte, om formen på forældremødet var
tilfredsstillende – hvilket der var enighed om. Også lokalevalget – at blive i
Rosenhaven frem for at leje sig ind i andre lokaler – fungerede godt. Til næste
gang vil det være en fordel at være mere konkret med hensyn til
emnerne/spørgsmålene og udelade emner, som alle er enige i.
Ad 6): Eventuelt.
-Janne oplyste på aktivitetsudvalgets vegne, at
der er planlagt møde i starten af februar. Dato for sommerfesten er fastsat til
fredag den 11. maj 2012 med henblik på at få inviteret skolebørnene med.
-Ib oplyste, at forældre skal oplyse deres
ferieplaner inden 1. april i år, for at personalet kan planlægge deres ferie i
nogenlunde god tid.
-Ib orienterede om, at køkkenet ligger
underdrejet, da Birte ligger langtidssygemeldt og derfor bliver der leveret mad
udefra to gange om ugen på nuværende tidspunkt som supplement til de to
resterende medarbejdere.
10. januar 2012
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre.
Grundet prersonalemangel i køkkenet vil der blive serveret mad "udefra" to dage om ugen, tirsdag + torsdag.
Til køkkenet er fuldt bemandet igen, vil denne ordning være gældende.
Vi får mad leveret fra "Kokkens Catering".
Venlig hilsen
Ib Thomsen
10. januar 2012
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre.
Skal i have vinterferie i uge 7?
Af hensyn til planlægningen i denne uge vil vi gerne vide om dit barn kommer i Rosenhaven. Du kan give besked på dit barns stue. Tak.
Venlig hilsen
IbThomsen.
4. januar 2012
Alle
Skrevet af Ib
Kære "førskoleforældre".
På Frederiksberg kommunes hjemmeside ,og på vores opslagstavle ved indgangen, kan du orienterer dig om hvilket skoledistrikt dit barn tilhører.
Venligst Ib Thomsen
22. december 2011
Alle
Skrevet af Ib
KÆRE FORÆLDRE.
Fra mit hjemlige domecil ønskes i en rigtig dejlig julefest med familie, venner og børn. Jeg har jo haft julen helt inde på livet den sidste måneds tid og jeg kan betro jer, at ungerne er klar til festlighederne.
Jeg håber, at vi alle må få et mere fredfyldt nyt år, og jeres familier må opleve glæde og medgang.
Julehilsner og tanker fra
Ib.
15. december 2011
Alle
Skrevet af Bestyrelsen
Med beklagelse er dette referat glippet - Du får det her med forsinkelse
K.H. Ib
Møde i forældrebestyrelsen i Rosenhaven onsdag den 31. august
Tilstede: Ib Thomsen, Torbjørn Larsson, Stine Claussen, Lene Skovsen, Jonas Heltberg, Christina Kruuse og Søren Gregersen (referent).
1.Referat fra sidste møde: Godkendt.
2.Nyt fra institutionen:
Nye medarbejdere: Ruth stoppede 1. august på Pilen. Ny pædagog på stuen er Mia Hejl, som tidligere har været ansat i børnehaven (på Bøgen).
Dorte er ansat i køkkenet. Dermed er køkkenet oppe på den normering, som der skal være i forhold til antallet af børn i børnehaven. Der er i alt fire medarbejdere tilknyttet køkkenet.
Ny gårdmand er Cezar. Han kommer hver fredag med sin kone, Roma. De er supergode, siger Ib.
Ny praktikant på Poplen: Stine.
Ny ovn: Vi har endelig fået bevilliget en stor ovn til køkkenet af kommunen. Det har længe været et stort ønske. Ovnen giver køkkenet bedre muligheder for at lave varmt mad – og lave det samme måltid til alle børn i institutionen.
Vandskade: Der er blevet ryddet op og gjort rent i kælderen efter skybruddet i juli. Vi har fået ny vaskemaskine og tørretumbler. Og sand i sandkasser er blevet udskiftet.
3.Nyt fra formanden:
Vibeke Nørhaven og Julie Grothen er trådt ud af bestyrelsen; tak for indsatsen. De to suppleanter, Jonas Heltberg og Judith Lansade, træder ind i stedet for.
4.Pædagogiske tiltag:
Aktiviteter i efteråret: Linden & Lærken sætter to projekter i søen til efteråret: Et hvor store skal hjælpe små og et om rytmik og bevægelsesforløb.
Kastanjen & Birken: Er i gang med et sprogprojekt og har andre projekter på bedring.
Bøgen, Pilen & Poplen: Arbejder med en ny struktur for læreplaner.
Skolebørn: Skolegruppen kommer i år til at køre efter nye principper, som blev afprøvet i foråret for de 4-årige. Til efteråret mødes skolegruppen to-tre gange hver måned. Fra januar intensiveres forløbet. Til den tid mødes børnene fem gange hver fjortende dag. Emner: Blandt andet trafik, mobning og natur.
Andet: Smør-selv går i gang igen. Det samme gør rytmik og bevægelse.
Lukkedage: Børnehaven holder lukket mellem jul og nytår og tre dage før påske. Børnehaven har altså åben torsdag den 23. december. Den planlagte pædagogiske lukkedag i efteråret er aflyst efter krav fra kommunen.
5.Aktivitetsudvalget:
Sommerfest: Stor tilfredshed med årets sommerfest fra alle sider. Udvalget vil udarbejde en drejebog til brug for næste fest.
6.Generalforsamling den 16. oktober:
Nyt koncept: Bestyrelsen har besluttet at prøve et nyt koncept for den årlige generalforsamling. I stedet for at bruge tiden på en ekstern oplægsholder, prøver vi at få mere debat om hverdagen i børnehaven. Det vil ske ved, at forskellige emner bliver drøftet i grupper og efterfølgende fremlagt i plenum. Det nye koncept gør det praktisk muligt at gennemføre mødet i børnehaven i stedet for – som tidligere – på Lollandsvej.
Valg af forældre til bestyrelsen: Ud af syv bestyrelsesposter er fire på valg. Der er ikke valg til de resterende tre poster. De er nemlig valgt for en to-årig periode. Det gælder Stine (Bøgen), Lene (Kastanjen) og Janne (Birken). Herudover skal der vælges tre suppleanter.
7.Eventuelt:
Brev til kommunen om legeplads: Bestyrelsen har skrevet et brev til kommunen og bedt om at træde ud ordningen med friarealer. Det giver mange gener i form af skrald og hærværk, at der er offentlig adgang til legepladsen efter børnehavens åbningstid.
Forslag om arbejdsdag: Muligheden for at holde en arbejdsdag i børnehaven blev drøftet. Fx at forældre sætter legerummet i kælderen i stand.
Postkasse: Stine foreslår, at der sættes en postkasse op til forslag til bestyrelsen. Det har vi haft, siger Ib, men vi fik aldrig nogen forslag.
Boguge: Stine foreslår en særlig boguge, hvor forældre bringer gamle bøger med hjemmefra. Ib går videre med forslaget.
Håndvask: Stine foreslår, at der opfordres til mere håndvask. Det går Ib også videre med.
Information om arbejdet i bestyrelsen: Stine foreslår mere information til nye bestyrelsesmedlemmer om arbejdet i bestyrelsen. Styrelsesvedtægterne bliver lagt ud på hjemmesiden.
Tak for i dag.
Næste møde: Mandag 10. oktober, kl. 17.
14. december 2011
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre.
Jesper Juul er en meget anerkendt og klog fyr. - Måske har nedenstående din interesse?
Kære institutionsleder
Jeg er uddannet pædagog og arbejder i Familielaboratoriet, hvor hjælper forældre med at få fastere grund under fødderne…
Vi har med en forældre generation at gøre som er meget søgende og har mange spørgsmål i forhold til udfordringerne i hjemmet med børn.
Derfor har vi i familielaboratoriet i samarbejde med Jesper Juul arrangeret en aften hvor forældrene vil få mulighed for at stille deres spørgsmål direkte til Jesper Juul og han vil holde et oplæg om udfordringerne for vor tids forældre.
Jeg håber du vil hjælpe os med at nå ud til forældrene ved at printe denne seddel og hænge den op.
Sent via the WebMail system at Itide (familielaboratoriet.dk)
2. december 2011
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre.
For at rydde eventuelle misforståelser af banen!
Drøftelsen på sidste bestyrelsesmøde vedr. Rosenhavens åbningstid var en debat der omhandlede bestyrelsens kompetencer, herunder indflydelse på åbningstiden.
DER ER INGEN PLANER OM AT ÆNDRE ROSENHAVENS NUVÆRENDE ÅBNINGSTID.
Rigtig god weekend til alle.
Ib Thomsen
1. december 2011
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre.
Som mange af jer sikkert har bemærket har vi rigtig mange små børn for øjeblikket.
Vi har talt om hvordan vi i Rosenhaven bedre kan sikre forholdene for disse små poder.
Vi ønsker at bevare ”de åbne døre”, men med det ”babyboom” vi oplever for øjeblikket ser vi os nødsaget til, at ændre for brugen af gangarealet mellem de to huse.
Derfor vil gangen mellem de to huse i en periode kun være åben i tidsrummet: 10 – 11 & 13 – 15
Venlig hilsen
Ib Thomsen.
30. november 2011
Alle
Skrevet af Ib
Julefest den 15.december 2011 kl. 15 – 17
Tilmelding – senest 7. december.
Navn
Antal
Tilmeld dig på dit barns stue
29. november 2011
Alle
Skrevet af Ib
Så nærmer julemåneden sig. Har du sat X i kallenderen den 15.12. -Julefest i Rosenhaven fra kl. 15 - 17
Vi ses - HO HO HO
21. november 2011
Alle
Skrevet af Lisbeth Bøttcher.
Grundet sygdom i køkkenet vil der være ændringer i madplanen. Tirsdag og torsdag serveres der rugbrød og pålæg til frokost. Onsdag serveres der suppe. Med venlig hilsen Lisbeth Bøttcher.
18. november 2011
Alle
Skrevet af Ib
Møde i forældrebestyrelsen onsdag den 9. november 2011
Det var ideen med årets generalforsamling, at der skulle være bedre tid til at drøfte hverdagen i børnehaven. I modsætning til tidligere år var der derfor ikke en ekstern foredragsholder og mødet foregik i børnehaven.
Bestyrelsen oplevede generelt, at det nye koncept fungerede. Det virkede godt med et oplæg fra Ib og efterfølgende debat i grupper.
Det vil dog være en fordel, hvis der havde været bedre tid til at forberede de enkelte grupper. Vi skal også huske at indkalde forældrene tidligere til generalforsamlingen næste år.
Hver gruppe skriver nu et kort sammendrag, som vil indgå i personalets arbejde med børnehavens nye virksomhedsplan.
Vi samler op på næste bestyrelsesmøde.
3.Afklaring af bestyrelsens arbejde:
Lisbeth gennemgik styrelsesvedtægterne, hvoraf det blandt andet fremgår, at bestyrelsen skal godkende børnehavens virksomhedsplan, og at bestyrelsen skal inddrages i processen.
Det er også bestyrelsen, som beslutter børnehavens åbningstider. Det blev drøftet, at der kunne være et behov for, at børnehaven åbner lidt tidligere om morgenen. Det vil dog kræve, at børnehaven tilsvarende lukker tidligere om eftermiddagen.
4.Eventuelle besparelser:
Der er så vidt vides ingen besparelser under opsejling fra kommunens side.
5.Nyt fra institutionen:
Lisbeth orienterede om den nye morgenrytme i børnehaven. Det fungerer godt, at der nu er morgensamling (fra 7.30 til 8.00) på en stue frem for i fællesarealet. Det betyder, at der er flere aktiviteter at tilbyde børnene.
Søren orienterede om, at kommunen har afvist bestyrelsens forslag om at Rosenhaven træder ud af ordningen med offentlige legepladser. Børnehaven har dog ikke fået en begrundelse. Den har vi bedt om.
Esmeralda på Birken og Charlotte på bøgen skal på barsel. Tillykke med det. Marlene, som i øjeblikket vikarer for Maybrit på Lærken, bliver derfor medhjælper på Birken.
Husk julefest: torsdag den 15. december.
6.Eventuelt:
Aktivitetsudvalget planlægger en ny sommerfest til næste år og har andre ideer på bedding.
Det blev drøftet, om forældrene kunne være med til at sætte kælderen i stand. Lisbeth vil undersøge, hvad kælderen må bruges til i forhold til arbejdsmiljøreglerne mv.
Det blev også drøftet om der kunne være flere fysiske aktiviteter for børnene fx boldspil, mere brug af budosalen mv.
Forslag fra Sidsel: Kunne det være en idé med aktivitetsdage arrangeret af forældrene, hvor der arbejdes med forskellige temaer. Fx syværksteder, hvor der syes tøj til prinsesser og soldater. Det kunne enten være for hele børnehaven eller for de enkelte afdelinger.
Sidsel efterlyste også mere fællessang.
Lene efterlyste mere information på hjemmesiden. Fx information om den nye morgenrytme i børnehaven. I den forbindelse meldte Lene sig frivillig til at stå for bestyrelsens informationer på børnehavens hjemmeside.
Stine: Bliver grøddagen droppet, nu hvor vi har fået kæmpeovn? Nej, ikke umiddelbart, mente Lisbeth.
Stine: Jeg har oprettet et forum på Facebook for Rosenhaven!
Næste møde: Ib melder dato ud.
4. november 2011
Alle
Skrevet af Ib
Husk.
Sidste frist for tilbagemelding vedr. evt. pasning mellem jul og nytår er den 15.11. Evt. pasning bliver ikke i Rosenhaven. Har du ikke givet tilbagemelding inden den 15.11. kan du ikke få dit barn af Rosenhavepersonale.
Venligst Ib.
4. november 2011
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre i Rosenhaven.
Til alle jer som var forhindrede i at komme til fotografering i lørdags d. 29 er der mulighed for at få taget portrætbilleder i mit studie søndag d. 20 november.
Her kan I få taget et sæt billeder af jeres børn, og nå at få dem på print inden jul, så bedsteforældrene ikke blir skuffede;)
Prisen er 500 kr, for samme pakke som I bestiller i børnehaven.
Efteråret er over os med regn, rusk og visne blade - håber i alle tar' jer tid til, at komme lidt ud og fornemme farverne og duftene.
Med efterår og vinter komer også sjap og snåt.
Fra 1. november går Rosenhaven i krig mod baccillerne, og til dette har vi brug for din hjælp.
Fremtidigt vil færdsel i Rosenhaven kun være tilladt med blå futter på.
STOR opfordring til alle forældre om, at vaske hænder med sit barn når i ankommer til Rosenhaven.
STOR opfordring til alle forældre om, at vaske hænder med sit barn når i forlader Rosenhaven
Venlig hilsen Ib.
20. oktober 2011
Alle
Skrevet af Ib
Rosenhaven er lukket den 27-28-29-30 december.
Har du behov for pasning disse dage skal du give besked til dit barns stue senest 15.11.
(Hvilke dage, hvilket tidsrum)
Har du ikke svaret tilbage inden den 15.11. er det fordi dit barn holder fri.
Pasningen vil foregå på ”Børneambassaden”, og der vil følge personale med fra Rosenhaven.
Venlig hilsen
Ib Thomsen
11. oktober 2011
Alle
Skrevet af Ib
Det er vigtigt at se lyst på tilværelsen.
Kommer gående af den lange gang, lyset er tændt. Jeg slukker det, med et råb i ryggen om "hvem har slukket lyset"?. Det har jeg siger jeg og spør' mijlørigtigt ungerne der leger i "trekanten". Hvorfor er det vigtigt at huske at slukke lyset?
Dyb tavshed!!
- Så kommer det vist fra Annika der sidder i bunden af trekanten. "Så er man fri for at skifte pærene så tit"!
"Jamen det er jo rigtigt" - Jeg er klar til en ny oplysende dag!
Ib
4. oktober 2011
Alle
Skrevet af Ib
UPS. Skrev jeg at Maybrits menisken var sprunget. Næh, det er meget værre. Det er Maybrits akilles der er sprunget. - Derfor den lange sygemelding. Bortset fra det, har Maybrit det godt og er ved at blive vanvittig af at være derhjemme.
Venligst Ib.
27. september 2011
Alle
Skrevet af Ib
Kære Linde – Lærke forældre.
Som i sikkert ved har Maybrit været uheldig under sportsudøvelse og sprunget sin menisken.
Dette er er langsommelig affære, og vi skal ikke forvente Maybrit tilbage i Rosenhaven de næste par måneder.
I den periode Maybrit er fraværende, er Kim midlertidigt på Lærken som pædagog.
Vikar på Linden for Kim i perioden er Malene.
Venligst Ib Thomsen.
22. september 2011
Alle
Skrevet af Ib
PU - HA' sikken 14 DA'!
1. periode af september er altid slem hvad vikardækning angår. "Alle" vikaerer starter nyt studieår, med rustur og slendrian til følge. Derfor er det vanskeligt at skaffe vikarer i denne periode. I år har vi så være ekstra mærket af dette, da der har været sygdom, barselsorlov og ubesatte stillinger i perioden. Personalet har virkelig taget en stor tørn og det er da gået, men ikke godt nok. Nu skulle alt se bedre ud igen, og vikarene melder "grønt lys" for booking.
Budgettet tilskriver dog at vi fortsat skal spare, men nu er der da nogle at spare på!
Vejrudsigten ser strålende ud for weekenden. Glem alt om rengøring og sure pligter - Ta' i stedet dit barn med en tur i skoven.
15. september 2011
Alle
Skrevet af Ib
" Den mærkelige sprog"
3 gutter kommer ind på kontoret og spør om "en stærk". - "Ja" sir' jeg, hvis i kan sige den samme remse som mig? Knægtene står afventende. " One - bone - tre - kanilje - misle - masle - bum - bacilje - bomba - jæ - bomba - ja - one - bone - bum - basa"! Drengene ser undrende på mig da jeg sir' "Så er det jer" - Dyb tavshed! "Hvis i skal ha' en stærk skal i altså kunne sige remsen. Nu sir jeg den en gang til"... "Vi kan altså ikke sige det", kommer det efterfølgende spagfærdigt fra en af drengene. Nå, det har jeg da en hvis form for forståelse for og sir derfor, at næste remse skal de altså kunne sige, hvis de vil ha' en stærk - Remsen er altså lidt fræk, så de må ikke lære den til andre. Aftale indgået. "Giffen - gaffen - guffen - ikke en skid i skuffen". Efter to gentagelser lykkes det alle tre drenge at sige remsen perfekt. Herefter er der kontant afregning og alle går glade ud fra kontoret med en formaning, som sikkert ikke bliver overholdt - "Sig ikke til andre at i har fået en "stærk" - jeg har altså ikke tid til at give alle de andre børn"!
Ib
5. september 2011
Alle
Skrevet af Ib
Bestyrelse.
Bestyrelsesvedtægterne for forældrebestyrelser er blevet revideret.
Skulle du "løbe rundt" med en bestyrelsesrepræsentant i maven, er det yderst relevant.
Husk forældremøde med valg til bestyrelsen den 26.10.
UPS. Ja, du kan altså læse vedtægterne under Bestyrelse / referater. Venlig hilsen Ib.
2. september 2011
Alle
Skrevet af Ib
- Sidder på "min pind" med en irriterende splint i fingeren hver gang jeg trykker på en tast. Prøver at få den ud, trykker - flere gange, uden held. Esmeralda!!! - Hun er ekspert i at finde lus, så en splint er lige en opgave for hende. Går ind på Birken. Her er Esmeralda med en hel flok unger. Jeg spørger om hun kan lege sygeplejeske? "selvfølgelig", svarer hun. Jeg går hend til døren og banker på. Nu reagerer børnene! Herefter bliver jeg behandlet som en pasient, med 6 - 7 små "lægeaspiranter" som opservatører. Vi taler om det gør ondt? Om der kommer blod? Om det er farligt? Om det er noget der sker for alle? - Om "lægeaspiranterne" selv har prøvet det? Om jeg skal have medicin? osv. Med stor medfølelse for "patienten" er splinten endelig fjernet og ligger nu lille og stikkende på bordet til undersøgelse og stor interesse for "aspiranterne"
"Se - Det er også pædagogik"!!!
Go' weekend til alle fra Ib
31. august 2011
Alle
Skrevet af Ib
En af de dage!!!
Beklager meget hvis du idag har oplevet mangelfulde voksenressourcer i huset.
- Et sammen fald af flere planlagte faktorer og pludselig opstået barnefødsel og sygdom i huset. Alle ledige vikarer har været i brug. Resten af vikarkorpset kan ikke lige nu, da hovedparten af dem i denne uge er startet uddannelser og afventer endeligt skema. - Næste uge skulle se bedre ud! Disse forklaringer ændrer dog ikke på, at dagen ikke har været optimal for hverken børn, personaler eller forældre.
Med stor beklagelse og venlige hilsner Ib Thomsen
30. august 2011
Alle
Skrevet af Ib
Åbent hus på Frederiksberg Brandstation Søndag d. 11. september fra kl. 10- 15
Salg af pølser, vand samt lotteri med flotte præmier hvor overskud går til børnecancerfonden.
Program
Kl. 10:00 Der bydes velkommen Udstilling, stande og udsalg åbner.
Kl. 11:00 Frigørelses demonstration i gården. Samarbejde mellem pionerer og ambulancemandskab.
Kl. 12:00 Brand demonstration i tårnet. Røgudvikling, røgdykning og stigeredning.
Kl.13:00 Frigørelses demonstration i gården. Samarbejde mellem pionerer og ambulancemandskab.
Kl. 15:00 Tak for i dag.
Det sker der også:
Fremvisning af ambulance – Fremvisning af stigen – Fremvisning af sprøjte – Sprøjt med vand – Røgdykkerbane – Elementært brandbekæmpelse – Røgalarmer mm. – Mad & Drikke – Lotteri med flotte præmier – Hvervning af frivillige - Førstehjælp
Vi får desuden besøg fra:
- Frederiksberg Politi - - Beredskabsstyrelsen - - Københavns Brandvæsen - - Skadesservice firma -
30. august 2011
Alle
Skrevet af Ib
Nyhedsbrev sommeren 2011.
Tak for en dejlig sommerfest i juni måned. Tak til alle involverede – fint arrangement!
Lige for sommerperioden blev der afholdt forældremøder i huset. Tilbagemeldinger har været gode møder med fagligt indhold hygge.
Det har været en dejlig sommer i Rosenhaven. På trods af skybrud, med deraf følgende vandskade i kælderen. ”Dog er der ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget” – Vi har fået ryddet op, hvilket var meget tiltrængt.
Endnu engang har sommeren givet anledning til nye / anderledes udfordringer for børnene. Alle har nydt de løsere rammer der er om sommeren. Der har været megen aktivitet med de børn der har været i huset. Ture, og andre spændende oplevelser. Desværre er der også enkelte børn der har været knap så glade for sommeren. Er man som nyt barn lige ”kørt ind”, så holder barnet ferie og kommer herefter tilbage og skal ”køres ind” igen. Dette er ikke altid ”sjovt”, men et vilkår der kan være vanskelig at undgå for nogle børn.
Personalenyt.
Ruth stoppede 1. august, og vi har heldigvis fundet en afløser for Ruth. Mia Hejl, som mange af jer kender, starter som pædagog på Pilen den 1. oktober – Velkommen.
I køkkenet har vi langt om længe fået ansat det personale som funktionen er normeret til. Udover Birthe og Malue er Dorte (”gamle”) nu også igen tilknyttet køkkenet. Hvor længe Dorte kan være hos os er ikke helt afklaret, da Dorte skal tage hensyn til sin pensionsstatus.
I øvrigt har køkkenet fået ny ovn, som gør processerne nemmere. Ovnen betyder også at alle 7 stuer fremover vil få samme menu alle dage.
Cezar er vores nye gårdmand. Cezar kommer hver fredag sammen med sin kone Roma og hjælper os med legepladsen.
Ny praktikant Stine er startet på Poplen – Velkommen.
Ny praktikant starter på Lærken den 31.10.
Kommende pædagogiske aktiviteter
Linden og Lærken vil i efteråret have fokus på to projekter. ”Store hjælper små”og et rytmik / bevægelsesforløb.
Kastanjen og Birken har lige afviklet et sprogprojekt og har andre aktiviteter til efteråret i støbeskeen.
Pilen, Poplen og Bøgen har taget imod ny praktikant, Stine. Afdelingen arbejder også på en ny struktur for lærerplaner, som efterfølgende vil blive præsenteret for den øvrige personalegruppe.
Skolegruppen vil mødes 2 – 3 gange om måneden i sept. okt. nov. I december er der julepause. Fra januar er der aktiviteter med skolegruppe 5 gange på 14 dage.
Smør selv starter igen den 2. september.
Rytmik / bevægelse om onsdagen starter igen i september.
Andet i sensommer og efterår
Kælderen er blevet gjort hovedrent i forbindelse med vandskaden
Hovedrengøringen af institutionen vil blive foretaget i efteråret. Det skulle ikke have nogen betydning for driften af huset, da rengøringen vil foregå i weekenderne.
Efterårsferie.
Ved du allerede nu at dit barn holder fri i efterårsferien (uge 42), må du meget gerne give besked på dit barns stue.
Lad os alle håbe på en ”Indian summer” og et optimistisk efterår.
Venlig hilsen Ib.
11. august 2011
Alle
Skrevet af Ib
Tiden / vejret er nu klar til at ungerne har regntøj og røjsere i deres garderober. en lille trøje ville også være godt!
21. juni 2011
Alle
Skrevet af Torbjörn og Niels
Se billeder fra sommerfesten under fotoalbum institutionen.
6. juni 2011
Alle
Skrevet af Ib
UPS!!!
Et 2 årigt barn smuttede ved et uheld med fremmede forældre ud fra Rosenhaven. Barnets forældre, der var i institutionen, fandt deres søn oppe i parken.
En MEGET uheldig episode - Derfor check ALTID om der er fremmede børn der smutter ud, når lågen er åben.
Venligst Ib.
25. november 2010
Alle
Skrevet af Ib
Kære forældre - Har i forsikringerne i orden?
Mange forældre er ikke klar over, at man skal tegne en speciel børneforsikring for sit barn. Check med dit forsikringsselskab om barnet er inkluderet, og på hvilke områder, i din husstandsforsikring. Sker der en ulykke med dit barn er det på rigtig mange områder dit eget ansvar. Også hvis barnet befinder sig i daginstitution, skole eller SFO. Som udgangspunkt dække mange kommuner kun tand og brilleskader. Skulle dit barn pådrage sig en alvorlig ulykke med evt. handicap til følge, er det altså dit eget ansvar.
4. november 2010
Alle
Skrevet af Ib Thomsen
NYE FORÆLDRE.
Har du som ny forældre ikke været inde og få en snak med mig, er du meget velkommen. - Kom ind og aftal en tid.
Venligst Ib Thomsen.
29. juli 2010
Alle
Skrevet af Ib
Nu nærmer tiden sig da der kommer frugt i de "små haver" - eller andensteds i har kontakt til.
Rosenhaven modtager gerne frugt fra haverne - eller måske fra en frugtavler du kommer forbi, på din vej i sommerlandet (det skal være billigt, så refunderer vi gerne!)
Håber alle har - eller har haft en kanon sommer!
Kærligst Ib
23. april 2010
Alle
Skrevet af Ib
Husk håndhygiejne Opfordring til at vaske hænder på dit barn, når i kommer og når i går. Husk der er også desinfektionsmiddel Ved indgangen og på alle stuerne!!!
15. februar 2010
Alle
Skrevet af Ib
Husk som forældre er du altid velkommen til at deltage i arrangementer / ture - Vi kan altid bruge en ekstra hånd, og du får en herlig dag med dit barn og dets kammerater!!!
21. september 2009
Alle
Skrevet af Ib
HUSK!
VASKE HÆNDER MED / PÅ DIT BARN NÅR I ANKOMMER TIL INSTITUTIONEN!
VASKE HÆNDER INDEN I GÅR HJEM - ELLER SOM DET FØRSTE NÅR I KOMMER HJEM!